Ansættelsesret
Hovmøller & Thorup Advokatfirma rådgiver om alle aspekter af ansættelsesretten. Kontorets advokater udarbejder ansættelseskontrakter for alle typer af medarbejdere, herunder funktionærer, overenskomstansatte og direktører, og tilbyder i øvrigt sparring vedrørende udformning af kunde- og konkurrenceklausuler.
Vi assisterer desuden arbejdsgivere i forbindelse med afskedigelse af medarbejdere, hvor rådgivningen blandt andet omfatter udarbejdelse af opsigelses- og bortvisningsskrivelser samt forhandling og udarbejdelse af fratrædelsesaftaler.
Kontorets advokater har endvidere erfaring med rådgivning om ansættelsesretlige problemstillinger i forbindelse med virksomhedsoverdragelse. Vores assistance omfatter bl.a. due diligence vedrørende arbejds- og ansættelsesretlige forhold samt rådgivning om virksomhedsoverdragelsesloven.




