Kontrakter og erhvervsrådgivning
Hovmøller & Thorup Advokatfirma har som et af sine hovedarbejdsområder at rådgive inden for generel erhvervsrådgivning og udarbejdelse af kontrakter.
På vores hjemmeside er en lang række specialer nærmere uddybet, hvilke specialer stort set dækker alle juridiske fagområder.
Under arbejdsområdet kontrakter og generel erhvervsrådgivning hører en række specialer, herunder køberet og kontraktsret. Disse specialer er kendetegnede ved, at de går på tværs af mange af de arbejdsområder, som vi beskæftiger os med, og de beherskes af hovedparten af vores advokater.
I vores rådgivning tager vi udgangspunkt i klientens behov, og for at sikre økonomi, kvalitet og effektivitet baseres kontrakterne ofte på allerede udarbejdede standarder, som tilpasses klientens behov og ønsker. Herudover tilbyder vi også skræddersyede kontrakter til konkrete formål.
Vores advokater har en betydelig indsigt i og erfaring med kommercielle forhold inden for mange brancher, og vores juridiske rådgivning sigter derfor altid mod forretningsmæssigt bæredygtige løsninger, der i den konkrete situation er de mest optimale for klienten.
Vi yder rådgivning både i forbindelse med danske og internationale kontrakter.






