Konkursrådet foreslår ændring af konkurskarantænereglerne

Konkursrådet har den 5. juli 2023 afgivet en betænkning om revision af konkurskarantænereglerne. I denne betænkning foreslår Konkursrådet en række ændringer af de nuværende regler om konkurskarantæne. I denne nyhed belyser vi nogle af de væsentligste ændringer, som foreslås af Konkursrådet.

Groft uforsvarlig forretningsførelse og uegnethed til at deltage i ledelsen

• Konkursrådet foreslår, at konkurslovens § 157, stk. 1, om betingelsen for at pålægge konkurskarantæne, ændres. Efter den nuværende § 157, stk. 1, følger det, at ledelsesmedlemmer kan pålægges konkurskarantæne, hvis de som led i deltagelsen af ledelsen af en virksomhed senere end et år inden fristdagen, har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse.
• Grundet et stort antal af afgørelser om konkurskarantæne, herunder hvornår der foreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, foreslår konkursrådet en ændring af konkurslovens § 157, stk. 1, så der i bestemmelsen foretages en opregning af de typer af forretningsførelse, som i almindelighed skal anses for groft uforsvarlig forretningsførelse.
• Forslaget indebærer, at følgende i almindelighed er forhold, der i sig selv kan begrunde pålæg af konkurskarantæne:

1. Væsentlig tilsidesættelse af forpligtelser i henhold til skatte-, told- og afgiftslovgivningen,
2. Væsentlige tilsidesættelser af bogførings- og regnskabsmæssige forpligtelser,
3. Ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner, som har medvirket til, at skyldnerens aktivmasse er blevet ikke uvæsentligt reduceret til skade for fordringshaverne,
4. Deltagelse i en stråmandskonstruktion samt
5. Medvirken til en fortsættelse af driften i en længere periode efter det tidspunkt, hvor det pågældende ledelsesmedlem måtte have indset, at en videreførelse ville medføre et væsentligt tab for fordringshaverne.

Stråmandsvirksomhed og konkurskarantæne

• Konkursrådet foreslår, at det fremadrettet ikke blot skal være udgangspunktet, men derimod den almindelige regel, at det at indgå eller deltage i en stråmandskonstruktion skal anses for at være groft uforsvarlig forretningsførelse, der i sig selv kan begrunde pålæg af konkurskarantæne.
• Forslaget medfører, at stråmandsvirksomhed vil kunne føre til pålæg om konkurskarantæne, uanset at stråmanden eller bagmandens øvrige forretningsførelse ikke kan betegnes som groft uforsvarlig.

Konkurskarantæneperioden

• Efter de nuværende regler pålægges konkurskarantæne som udgangspunkt i 3 år, dog med mulighed for at forkorte perioden, hvis særlige grunde taler for det.
• Konkursrådet foreslår, at det i vid udstrækning bør være muligt at graduere karantæneperiodens længde. Om denne graduering anføres det, at det dels skal være muligt at fastsætte en kortere karantæneperiode, når særlige forhold taler herfor, dels være muligt at lade konkurskarantænen bortfalde, når der foreligger ganske særlige forhold, og dels være muligt at fastsætte en længere karantæneperiode på 5 år, når der er udvist særdeles groft uforsvarlig forretningsførelse.

Mulighed for at indgå forlig om karantæneperiodes længde

• Konkursrådet foreslår, at kurator og det ledelsesmedlem, der begæres pålagt konkurskarantæne, kan indgå et forlig om nedsættelse af konkurskarantæneperiodens længde. Konkurskarantæneperiodens længde skal mindst udgøre 1 år og være rimelig i forhold til sagens omstændigheder.
• Konkursrådet anfører at et forlig kan betinges af, at det pågældende ledelsesmedlem indbetaler et beløb til konkursboets kreditorer, der retter helt eller delvist op på det tab, som kreditorerne forventes at lide som følge af konkursen.
• Indgås der et forlig, skal dette stadfæstes af skifteretten.

Privates adgang til oplysninger i konkurskarantæneregister

• Erhvervsstyrelsen fører på nuværende tidspunkt et register over pålagte konkurskarantæner. Adgangen til disse oplysninger er alene tiltænkt anvendelse af offentlige myndigheder, og ikke af private.
• Der er flere hensyn, der taler for, at private i visse situationer får adgang til oplysninger om hvilke personer, der er pålagt konkurskarantæne – herunder imødegåelse af at konkurskarantænkepålagte personer fortsætter med at udøve erhvervsvirksomhed.
• Om muligheden for privates adgang til oplysninger i konkurskarantæneregisteret anfører Konkursrådet, at det er en politisk beslutning, om, og i givet fald i hvilket omfang, denne adgang skal gives. Konkursrådet opstiller dog fire mulige modeller for, hvordan private kan gives adgang til oplysningerne.
• Den model som Konkursrådet finder mest hensigtsmæssig, går ud på, at der oprettes en attestordning, hvor dem der måtte have en berettiget interesse kan indhente en ”konkurskarantæneattest” hos Erhvervsstyrelsen.

Du kan læse Konkursrådets betænkning om revision af konkurskarantænereglerne her.

Har du spørgsmål til de foreslåede ændringer, er du som altid velkommen til at kontakte os.